Profil og historie
Vi er en familiedrevet virksomhed, du kan regne med – også når kravene er høje
Historien om Gendrup har rødder helt tilbage i 1938. Dengang startede det som et lokalt entreprenørfirma, og selvom der er sket meget siden, er vores udgangspunkt stadig det samme – ordentligt og kvalitetsbevidst arbejde udført af dygtige medarbejdere.
Sidenhen er virksomheden gået i arv gennem hele 3 generationer. I dag er det ingeniør Claus Gendrup, der står i spidsen, og det har han succesfuldt gjort siden 1980.
Alle i vores team møder op, når vi har lovet det og bliver, til arbejdet er gjort. Det er den tilgang, der har båret os frem gennem så mange år – og som fortsat definerer, hvem vi er.
I dag er vi et lille entreprenørfirma beliggende centralt i Brøndbyøster, men vi kører flere steder rundt omkring på Sjælland. Vi er et sammentømret og uddannet team bestående af 12-18 ansatte, som alle har været her i mange år – nogle har endda været her i årtier.
Det hele har været med til at skabe fundamentet for et helt særligt arbejdsmiljø, hvor man kender hinanden, løfter i flok, og alle går op i at levere resultater, vi kan være stolte af.
Blandt vores kunder finder du alt fra privatpersoner og grundejerforeninger til virksomheder, boligselskaber og kommuner – samt statslige instanser som Slots- og Ejendomsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Hovedstadens Beredskab.
Vi udfører både asfaltarbejde, brolægning, kloakarbejde, vognkørsel og andet professionelt entreprenørarbejde. Vi har egne lastbiler med kran, varebiler, gravemaskiner, ladbiler, gravemaskiner, dumpere, læssemaskiner, asfaltkoger og meget mere – altså udstyret til ethvert projekt.
Desuden er vi autoriserede kloakmestre og medlem af både DI, DTL og Byg Garanti. Derudover har vi dansk overenskomst gennem 3F, fordi vi mener, at ordentlighed også handler om rammerne og forholdene, man arbejder under.